Tekstilkunsten har siden 1960'erne bevæget sig i mange retninger med tredimensionale tekstiler, fiber art og tekstile installationer som de mest epokegørende. Vi har, midt i denne mangfoldighed, fundet det væsentligt at rette et særligt fokus mod det vævede billede, som er en både traditionsrig og nutidig kunstart, hvor man i dag også anvender computeren som redskab i nogle sammenhænge.

Billedhuggeren Erik Thommesen har formuleret følgende i et essay om væveren Anna Thommesen i Billedkunst nr. 2, 2003:

– Det er kunsten, som vælger sit håndværk, hvad enten det drejer sig om maleri, tegning, skulptur, vævning, keramik eller mere. Noget af det kaldes kunsthåndværk, men det er meningsløst at bruge betegnelsen som et skel mellem kunstarter eller kunstfag. Også oliemaleri er et kunsthåndværk. Der findes nok håndværk uden kunst, men der findes ikke billedkunst uden håndværk. ... den urgamle tradition, hvor kunst og håndværk er én og samme ting, hvor den gode håndværkers ærlighed over for materialet, og hvor kunstnerens sans for organisk sammenhæng mellem hånd og ånd er forenet i én og samme person. Kunstens håndværk er således af en anden art end det nøgterne livs håndværk, idet det er beriget med den yderligere tyngde, at hele dets mening og alle dets krav til bonitet går på, at det har et menneskeligt ansigt – udtrykker et sjæleligt indhold.

* Ordet Gobelin er oprindelig navnet på en farverfamilie der havde til huse i de bygninger i Paris, der siden lagde navn til La manufacture des Gobelins; det var en række kongelige væverier der blev samlet og reorganiseret i farverfabrikken i 1662. Gobelin er i snæver faglig betydning en helt bestemt måde at udføre et vævet billedtæppe på, men i dag bruges ordet ofte generelt om billedvævede vægtæpper.